Smartlog v3 » Susanne » Den sidste dag
Opret egen blog | Næste blog »

Susanne

-seduce my brain, and get the rest for free!

Den sidste dag

6. Mar 2008 09:31, Susses hule

Alting er ordnet og klar. Der er ikke flere telefoner, jeg absolut SKAL nå. Ikke flere aftaler og ærinder. Det eneste jeg skal er at gøre mig selv klar.

Jeg har det stadig godt i maven. Så jeg tror godt, jeg kan læse de ord, jeg har skrevet om min mor. Ellers tager præsten, som samtidig er et elsket familiemedlem, over. Men jeg VIL helst selv. For det er mine ord om MIN mor - VORES mor, for det er også på mine søskendes vegne.

I sådanne situationer bliver jeg utroligt meget storesøster. Min søster er et vrag i disse dage, og om hun overhovedet kommer igennem i eftermiddag kan jeg have min frygt for. Min bror er en knude, han har sine egne tanker at tumle med i forhold til vores mor - selvom selvbebrejdelser ikke fører nogen vegne, så er der ingen tvivl om at de martrer ham. Men det er for sent - man skal tage sig af mennesker mens de lever! Og storesøster - ja hun jonglerer med det hele, ordner og ordner og snakker og ordner. Peter, bedemanden, foreslog mig i job i diplomatiet, sådan som jeg fik navigeret både min mors mand, mine søskende og præsten på plads, så alle blev tilfredse.

Det tidspunkt jeg gruer mest for, er egentlig når det hele er overstået i eftermiddag, og jeg kommer hjem til mig selv. Jeg har overvejet at invitere de allernærmeste med hjem, jeg bor lige ved siden af hvor efterarrangementet skal holdes, men det har jeg droppet. For det nytter ikke noget at have stuen fuld af gæster, hvis jeg har allermest lyst til at krybe under dynen. Men på et eller andet tidspunkt, så skal jeg jo hjem - i freden og stilheden. Og jeg tror, det er der det "rammer" mig. Men så må det gøre det.

Foreløbig handler det om at give min mor det smukkeste og mest personlige farvel vi kan. Det ser jeg frem til, på sin vis. Det er det mindste vi kan gøre. Så må vi selv komme i 2. række.

 

Tags

Arkiv

Relaterede