Smartlog v3 » Susanne » Hysteriske krage
Opret egen blog | Næste blog »

Susanne

-seduce my brain, and get the rest for free!

Hysteriske krage

16. Oct 2005 03:25, Susses hule

Der sad en krage og skreg højt i en lygtepæl på min vej hjem. Jeg kunne høre den på lang afstand. Det lød som om den havde noget på hjerte! En sjette sans bød mig at undgå at gå lige forbi lygtepælen, så jeg blev ude på kørebanen et par bilers længde, før jeg gik ind på fortovet. Pludselig fornemmede jeg at skrigeriet kom nærmere. Instinktivt bøjede jeg ned i knæ, og ganske rigtigt, kragen snittede lige hen over hovedet på mig. Hold k... hvor blev jeg forskrækket. Den fløj op og satte sig på tagryggen af den blok, jeg var ud for, og skreg videre. Mit hjerte hamrede afsted, mens jeg skyndte mig rundt om hjørnet, forsigtigt skævende tilbage/op for at sikre mig, at den ikke kom dykkende igen.

Måske var det det store sorte hårspænde jeg stolt promenerede på toppen af hovedet, den troede den skulle angribe? Ihvertfald kunne jeg høre dens hysteriske skrig hele vejen hjem. Jeg HADER fugle!!!!

Kommentarer

  1. Skrækøje Dunder
    16. Oct 2005 04:19
    1

    Du skal se, den har sikkert set Hitchcock´s "Fuglene". Den har samlet alle gutterne, og nu venter de helt stille på at du kommer ud igen og ti meter væk fra døren...

    - Eller måske kræet bare ikke kan lide burkaer? 8-D

  2. Fr. Møller
    16. Oct 2005 04:31
    2

    Nu kunne man jo godt skrive noget plat om "krage søger mage". Men det gør man naturligvis ikke *G*.

  3. susanne
    16. Oct 2005 04:37
    3

    Fr. Møller: nej, det gør man ikke ;-)...

    SD: Næh, nu du siger det, så lød dens skrigeri egentlig meget skingert - nærmest som Pia K., Louise F. og Rikke H. som forsangere, med Jesper L. og Søren P. som korsangere....!

  4. klaus
    16. Oct 2005 07:05
    4

    hmm... indtil for ikke så længe siden boede jeg på selve gågaden i nyborg... prøv at forestille dig lørdag og søndag morgen omkring det tidspunkt hvor det bliver lyst og de store havmåger trækker ind og begynder at slås om pizza- og alle mulige andre madrester som folk har efterladt i nattens løb...

  5. Margit Wulff
    16. Oct 2005 09:18
    5

    Åh, jo - i en nærliggende bebyggelse samler gårdmændene alle skraldeposerne sammen på fortovet, så de er klar til at blive hentet.

    Mågerne kan sagtens hakke dem i stykker og nå at sprede indholdet ud på fortovet, inden poserne bliver hentet.

    Og du er ikke alene Susanne, jeg bryder mig heller ikke om hverken krager eller måger. Duerne og skaderne kan også godt holde sig væk for min skyld.

Tags

Arkiv

Relaterede