Smartlog v3 » Susanne » Lidt i limbo
Opret egen blog | Næste blog »

Susanne

-seduce my brain, and get the rest for free!

Lidt i limbo

23. Nov 2007 20:17, Susses hule

Jajaja - er her sådan set endnu - selvom det bestemt ikke ser sådan ud.

 Men altså - imellem min mors sygdom, omstruktureringer og flytning på job, almindelig vintertræthed, valgkamp, rod og dovenskab - ja, så er det som om dagene bare er flydt ind og ud mellem hinanden, mens jeg rutinemæssigt gør hvad der SKAL gøres - men heller ikke mere end det.

Så skrive, læse, strikke, gå i byen, - for slet ikke at nævne husarbejde udover det mest nødvendige - bliver det ikke rigtig til i disse måneder. Og det er også bare helt i orden - det næste halve år har allerede i et par måneder været sat ind på "skal bare overstås"-kontoen - så må jul og den slags bl.a. sejle som det bedst kan.

Men nu er kasserne pakket på jobbet, og mandag begynder vi så forfra i nye - gamle - kontorer. Jeg har sådan nogle intentioner om, at når jeg pakker ud - og jeg har faktisk pakket med omtanke - så pakker jeg også på plads på nye måder. Herhjemme har jeg meget lyst til at gøre det samme - bortset fra at jeg ikke har lyst til at flytte - men jeg har seriøst overvejet at pakke 20 flyttekasser og skille mig af med dem! Får det måske gjort lige pludselig!

Bankdamen, det kære væsen, ringede idag. Bare fordi det var så længe siden.....;-). Og ja, jeg havde en mental note til mig selv om, at jeg skulle kontakte hende, efter at hun ringede forgæves i min september-ferie. Men det er sådan noget jeg ikke får gjort - og når nu behovet ikke er presserende, ikk....... Det forstår Gitte så udmærket - hun foreslog lige nogle kvikke omrokeringer af "midlerne" - "gør hvad DU synes, jeg har fuld tillid til dig og ikke plads til at forholde mig til det" - havde ikke lige overvejet at der står nogle hundredtusinde og "flyder" på en forkert konto. Men nu ses vi om 2 måneder - måske jeg til den tid ved, hvad jeg vil ;-)

Foreløbig vil jeg bruge min weekend på et kursus helt for min egen skyld - og lade vasketøj og støv være vasketøj og støv!

Men altså - jeg ER her endnu - og har det godt....... ;-)

 

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede