Smartlog v3 » Susanne » Mig og don J.
Opret egen blog | Næste blog »

Susanne

-seduce my brain, and get the rest for free!

Mig og don J.

25. Oct 2006 10:30, Susses hule

Det skulle bare have været en affære på et tillidsmandskursus dengang i slutfirserne.... eller rettere, det skulle slet ikke ha' været, for sådan noget gjorde jeg sandelig ikke - og da slet ikke med en gift mand!

Nå, men det gjorde vi altså - 2 intense uger, hvor der ikke eksisterede andet end lærere, medkursister og vores hemmelige affære, totalt løsrevet fra virkelighed og hverdag.

Ingen af os regnede med, at vi her snart 20 år senere stadig med jævne mellemrum ville mødes - i delvis "hemmelighed", i en blanding af venskabelighed og "affære". Baseret på total tillid og loyalitet. Sammenlagt er det under 3 måneder, vi har tilbragt sammen igennem de snart 20 år - men det gør det ikke mindre tæt af den grund.

Der er INGEN anden person jeg stoler så totalt betingelsesløst på. Jeg har prøvet at vise andre den samme tillid, men er altid blevet skuffet. Der er ingen anden person, jeg kan fortælle dybt personlige og "fortrolige" ting, også ting, jeg bestemt ikke er stolt af - og møde forståelse, empati, kritik - men ALDRIG fordømmelse. Altid krydret med humor med et twist af alvor, og samtidig udfra en ærlig interesse. Der er ingen anden, der ser lige igennem mig, bag facaden, bag forsvarsværkerne, og lige derind, hvor smerten og følelserne ligger. Og håndterer det på sin egen kærlige måde.

Vi har vores eget univers, vi kun deler med hinanden - grænseoverskridende på mange måder. Han var den første - og stadig kun én af 2, jeg nogensinde har tilladt at se mig græde - og den eneste der har formået at trøste, blot ved sin tilstedeværelse. Jeg tror han ville kunne få mig til ALT - jeg ved også at det ville han aldrig nogensinde udnytte. 

Vores indre logik gør, at jeg totalt seriøst kan spørge ham, om han "nogensinde har været sin kone utro!" - (eller mig for den sags skyld) - vel vidende at alle andre ville definere hans forhold til mig som utroskab. Vi har aldrig været forelskede i hinanden, bor i hver sin ende af landet og lever vidt forskellige liv. Det bliver der aldrig lavet om på. Det er mig, der definerer vores forhold - i perioder, hvor jeg er engageret til anden side, indskrænkes vores kontakt til mail eller telefon ved fødselsdage, og allerhøjest en kop kaffe. Fordi sådan er jeg nu engang skruet sammen.

Min eks-kæreste var dybt jaloux, og forstod aldrig, at han absolut intet havde at "frygte" fra den side. Det blev så indviklet til sidst, at han praktisk taget skubbede mig væk - for derefter at bebrejde mig, at jeg tog konsekvensen af HANS afvisning......... og endte med at give alt det, der var hans - til den eneste person, der ALDRIG svigter! Når jeg går ad de veje i dag, som skulle være vores - min og kærestens - når jeg lægger de forbehold han inderligt ønskede jeg skulle lægge - er det med bittersøde tanker om, hvad han går glip af....... men det har han jo selv valgt!

Jeg fatter inderst inde stadig ikke en meter af, hvad den her totalt lækre mand, med sin coolness og fremtoning, der er så totalt out of my league, vil med den her lille, blegfede, midaldrende gimpe ...... - om end jeg smiler ved mig selv ved tanken om hans svar på det spørgsmål, da jeg stillede ham det direkte! Det kan være jeg bare skal overgive mig og TRO på, at ja, jeg ER den bedste - og derudover giver jeg det bedste intellektuelle modspil  (det sagde han sgu!!! *G*).

Det er og bliver aldrig forelskelse - der er ingen sommerfugle eller sug i maven - har faktisk aldrig været - men der er totalt og dyb hengivenhed, tillid og venskab - måske endda kærlighed....... på vores egen hemmelige måde ;-).

 

Tags

Arkiv

Relaterede