Smartlog v3 » Susanne » Planen holder
Opret egen blog | Næste blog »

Susanne

-seduce my brain, and get the rest for free!

Planen holder

19. Oct 2006 19:28, Susses hule

Havde møde med bankdamen i eftermiddag. Startede med noget af et chok! Ejendomsmæglerens vurdering oversteg mine mest optimistiske vurdering med flere 100.000 - det er for sindssygt, hvor mange penge jeg har "tjent" ved at sove! Nå - men det betyder jo selvfølgelig at mine gamle planer holder uden problemer, endda med luft.....

En halv regnskov og adskillige autografer senere ligger de fast - planerne. Det betyder badeværelses-, entre- og soveværelsesrenovering, samt indbyggede skabe så her kan komme orden i hjørnerne - engang til næste forår. Og det for næsten ingen yderligere penge end jeg betaler idag alt i alt. Med min nye løn fra fast-jobbet ser det meget fornuftigt ud. Det er ikke pengene i sig selv der betyder noget for mig - men det giver ro i sjælen at slå mere og mere rod......

Men jeg fatter stadig ikke en meter af, hvad det er de siger til mig i banken - jeg lærer udenad og skriver der hvor de nikker ;-) Idag forsøgte hun at snakke "budgetkonto" med mig. Jeg kiggede bare måbende - hvad SKAL jeg dog med sådan en. "Jamen, hvis du sender mig dit budget så kan jeg jo se ..." "Budget???????" afbrød jeg spørgende (og grinende). "Jamen, hvordan ved du så hvor mange penge du har??" Tjaeh - jeg bruger hvad jeg har - og har jeg ingen, bruger jeg ingen - det har virket i 30 år, så det bliver det nok ved med ;-). Hun overgav sig.... grinende og hovedrystende..... At få struktur på mit liv og min hjerne - det er endnu ikke lykkedes nogen ;-) - heller ikke en sød og smilende ung bank"dame" ... ;-)

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede