Smartlog v3 » Susanne » Uforpligtende sex
Opret egen blog | Næste blog »

Susanne

-seduce my brain, and get the rest for free!

Uforpligtende sex

6. Nov 2005 04:25, Susses hule

Forrige indlæg og kommentarer fører videre over i dette. Uforpligtende sex.

Findes det virkelig?  Hvad menes der med begrebet "uforpligtende"? Nu har jeg en temmelig stor tendens til at tage ord bogstaveligt, det kan være det er derfor, jeg har haft mine problemer med det. Som altid, når man kommunikerer med ord, er det jo vigtigt at være enige om definitionen på de ord, man anvender.

Hvis jeg syntes det var umagen værd, kunne jeg godt have sex med en tilfældig mand jeg mødte i byen. Og skilles fra ham bagefter velvidende, at det var det og vi ses aldrig igen. Det var jo sådan det var "i gamle dage", problemfrit og sjovt - og det var så det!

Jeg kender et par mænd, jeg har kendt i rigtig mange år. Jeg har haft "affærer" med dem begge (dog ikke samtidig!) i tidernes morgen. Jeg betragter dem begge som meget gode venner, og selv idag, efter så lang tid, har vi stadigvæk sporadisk kontakt med hinanden. Den ene var jeg for nogle år siden tæt på at genoptage en egentlig affære med. Det var på et følelsesmæssigt meget forvirrende tidspunkt for mig, jeg var på vej ud af et forhold jeg følelsesmæssigt ikke ønskede at forlade, og flygtede ind i en slags tryghed og bekræftelse. Det blev aldrig for alvor til andet end flirt og snak, bl.a. fordi det viste sig, at det "gamle" forhold alligevel ikke var helt slut. Men det satte spor!

Og her kom begrebet "uforpligtende sex" for alvor i spil i det lille hjem! For hvordan skulle jeg bære mig ad med at forklare min "kæreste", at jeg ikke ville have "uforpligtende" sex med ham, når han oplevede, at det ville jeg gerne med en gammel affære?

Forskellen var mig åbenlys: med ham handlede det ikke "kun" om sex - det handlede om hele vort forhold, der var alt mulig andet på spil. Det var den ene ting. Den anden var, at jeg ikke, sådan som jeg er skruet sammen, kan skille sex og følelser ad. Og sålænge jeg stadig inderst inde elskede ham og ønskede at finde tilbage til vort gamle forhold, så kunne jeg ikke "bruge" sex uden at involvere alle de følelser. Hvilket betød, at jeg bagefter bare fik det endnu dårligere, blev endnu mere ked af det. Hvor han mente, at vi kunne have sex uden at det nødvendigvis behøvede medføre yderligere "forpligtelser".  Ligesom han opfattede jeg kunne med "affæren".

Forskellen var bare, at "affæren" var jeg ikke følelsesmæssigt involveret i. Det var vitterlig, og havde altid været, "for sjov". Fra begge sider. Vi kunne i princippet lige så vel spille ludo, hvis nu DET var, hvad vi havde haft til fælles. Sex med ham ville overhovedet ikke røre de følelser, hvor det kan gøre ondt. Derfor var det heller ikke noget problem IKKE at gøre det.

Men "kæreste" forstod det ikke. Han blev dybt såret på SINE følelser over, at jeg i hans øjne kunne give en gammel affære noget, jeg ikke ville give ham. For ham var det en afvisning, at vi ikke kunne have "uforpligtende" sex i den fase, hvor vi forsøgte at finde vores forholds "fremtid". Det sårede ham DYBT, og blev en kilde til megen diskussion senere hen. Jeg syntes jo snarere, han skulle tage det som en kompliment - at han for mig var andet end "tilfældig sex". Men vores hjerner var skruet totalt modsat sammen.

Jeg havde det sådan, fordi jeg havde så stærke følelser for ham, at han var den, jeg til hver en tid ville vælge, hvis jeg stillede alle de mænd op på række, jeg før i tiden havde haft sex med og i fremtiden ville få sex med. (jeg tror egentlig - scary tanke - at jeg har det sådan stadigvæk, her mange år efter!!). Og det var også sådan, jeg ønskede det skulle være den anden vej rundt. Altså at sex mellem os, ikke "bare" skulle være sex - det skulle være sex mellem os, fordi det ikke kunne være sex med andre. Det er godt nok svært at forklare, intet under, at det aldrig lykkedes mig dengang heller!

Og hvis NOGEN overhovedet forstår det her - så har jeg på fornemmelsen, vedkommende er kvinde ;-).

 

Kommentarer

  1. Singleton
    6. Nov 2005 05:07
    1

    Jeg kan heller ikke have uforpligtende sex med en mand, jeg har mange følelser for. Men sagtens med en tilfældig affære. Derfor har jeg også valgt sex fra med min Mr. Darcy - og som han selv sagde en dag, så ville det være nemt at have sex med mig, hvis jeg bare var en tilfældig blondine, han ingen følelser havde for.
    Men det er noget andet, når der er følelser med i Ludo-spillet..

  2. susanne
    6. Nov 2005 05:46
    2

    Det er sgu da utroligt ;-). Man bruger ÅR på at forsøge at få manden i sit hjerte til at forstå, hvad man siger - og en tilfældig ukendt kvinde forstår det på under en time ;-).

  3. Allan Ødum
    6. Nov 2005 09:37
    3

    Jeg kan godt lide, at du mener, at din kæreste skulle have opfattet det som et kompliment, da du overvejede at bolle "udenom". Jeg kneppede faktisk gentagne gange udenom min daværende kæreste, netop fordi vi ikke havde et seksualliv. Sjovt nok blev det heller ikke opfattet positivt. Beats me..

  4. Susanne
    6. Nov 2005 09:50
    4

    Allan, det kalder jeg at fordreje ordene ;-). Han skulle opfatte det som en kompliment, at jeg ikke ønskede uforpligtende, "ligegyldig" sex med ham. Det er noget andet..... Iøvrigt var der ikke tale om at "bolle udenom" - vi var ikke kærester på det tidspunkt! Havde vi været, havde jeg ikke et sekund overvejet noget andet....

  5. Maria
    7. Nov 2005 04:11
    5

    Jeg forstår det i hvert fald - og ja, jeg er kvinde :-)

  6. I har for meget tid
    13. Feb 2006 15:53
    6

    ehmm... altså, det er i virkeligheden meget simpelt.

    Drenge og piger har aldrig passet sammen som Lego. Vi kommer heller ikke til det, i den nære fremtid.

    Fat det dog, vi har totalt forskellige interesser, forskellige grundlag for værdier, og forskelligt syn på hvad der er vigtigt.

    Heyy.. jeg lavede lige et kinder æg på forskellen mellem mænd og kvinder.

    En gammel tale er at, kan man lave et kinder æg på noget, så hold dig fra det.

    Det skal forståes sådan, at hvad kvinder brokker sig over, interessere ikke mænd, og hvad mænd brokker sig over, interessere ikke kvinder. Måske kommer det til at interessere en af parterne, hvis det involvolvere andre begivenheder med sig.

    ugh ugh... hvem tør at indse sandheden... hehe.. faktisk ingen næsten.. deraf kommer ordet "sutsko"...

    kvinder og mænd.. slug den.. og kom vidre i livet, og drop den store spekulation over forskellen på mænd og kvinder.. den er meget lille, og lad den dog være. !

  7. Jesper P
    10. Jan 2008 22:57
    7

    Maria, Du er lidt ude på et sidespor... Intet er simpelt. Jeg står selv lidt i lortet. _ Allan, utroskab er noget svineri, lige for at slå det fast! - Og susanne.. Jeg forstår hvad du mener... Selvom jeg er en knægt ;) men jeg forstår også hvorfor han følte en kniv i ryggen!... Hvis du føler som du skriver... hvad fanden venter duså på, og hvad laver du dog med den anden der?... Det kan jo være resten af dit liv. og en tredje person der er skudt ind i et afbrudt forhold. Det vil være rigtigt ærgeligt og ødelæggende senere. hvis i finder ud af det igen....

  8. Dang
    17. Aug 2009 21:20
    8

    Jeg ville mere være fortørnet over min ex gik tilbage til en hun havde haft sex med før mig, så hellere en ny ! det ville sætte mine tanker igang omkringhun måske havde savnet sex med ham eller at der havde været noget under vores forhold kørte !

  9. Beats By Dre Cheap
    7. Dec 2012 07:41
    9

    biochimique de F heredite. Felix Le Dantec. Rev. Ph., XXIV, 5, pp. 457-494The aim of this paper is to show of what extreme precision the biochemical explanation of heredity is susceptible, and

  10. Michael Kors Outlet
    23. Feb 2013 06:11
    10

    pillet af før server-skiftet... øv. jeg må nok til at tage min egen server i brug (reklamer

  11. Michael Kors Outlet
    23. Feb 2013 06:11
    11

    pillet af før server-skiftet... øv. jeg må nok til at tage min egen server i brug (reklamer

  12. Cheap Beats By Dre
    23. Feb 2013 06:21
    12

    baaaah... det nye server-skift har fucket mit design helt op. det er jeg ikke helt tilfreds med

  13. Duvedhvem
    2. Jul 2013 10:10
    13

    Hvis der er nogle piger som har lyst til uforpligtende sex, så er jeg frisk :D

Links til dette indlæg

  1. http://www.google.dk/search?hl=da&q=sex+susanne&meta= ( 7. May 2007)
  2. http://www.google.dk/search?q=uforpligtende+sex&hl=da&cr=... ( 7. May 2007)
  3. http://www.google.dk/search?q=uforpligtende+sex&hl=da&rlz... ( 7. May 2007)
  4. http://www.google.com/search?q=sex+spil+med+rigtige+menne... ( 7. May 2007)
  5. http://www.google.dk/search?hl=da&q=er+der+altid+f%C3%B8l... ( 7. May 2007)

Tags

Arkiv

Relaterede